Der er indgået overenskomst for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2013.
Der er aftalt følgende generelle lønforhøjelser i forligene:
KTO:
Der sker ingen generelle lønforhøjelser i 2011.
I 2012 ydes en generel lønforhøjelse på 1,71% pr. 1. januar og 0,20% pr. 1. oktober.
LU:
LU har ved forhandlingerne prioriteret de lavest lønindplacerede ledere.
Pr. 1. januar 2012 forhøjes grundlønnen for ledere på trin 46 til trin 46 + 2.000 (31/3 2000 niveau). Samtidig forhøjes timelønnen for pædagogisk medhjælp (timelønnede ledere) fra kr. 146,20 til kr. 153,86 (31/3 2000 niveau). Lokal løndannelse er fortsat gældende. Der henvises i øvrigt til Vejledning om lønfastsættelse (bilag 3.1. i forhandlingsprotokollen), hvor du kan læse mere om kriterier, der kan lægges vægt på ved lokal løndannelse.